SuperZOOkelsti med interaktive lysende dyr

IDadvice har igennem de sidste mange måneder, deltaget i det innovative udviklingsprojektet SuperZOOkelsti i Egedal kommune. Projektet startede tilbage i foråret 2017, og har nu netop haft officiel åbningsdag den 2. maj 2018.

På cykelstien mellem Veksø og Stenløse, kan der nu mødes ZOO-dyr med interaktivt og smart lys i naturlige størrelser ved hjælp af RFID-teknologien. Bagtanken var at få så mange som muligt til at bruge cykelstien noget mere.

Den officiel åbning af SuperZOOkelsti

Verdens første SuperZOOkelsti blev indviet i Lærkeskolens kantine. Dagen bød både på taler ved borgmester Karsten Søndergaard og Andreas fra 8. klasse som er elev på Lærkeskolen. Der blev uddelt chip til cykelhjelmene hvorefter indvielsen bød på en fælles cykeltur til Veksø.

SuperZOOkelsti

Projektets start

Projektets hovedformål var, at få skolebørn i alderen 10-15 år til at benytte cykelstien mellem Veksø og Stenløse på vej til skole. Stien løber langs med marker og jernbanen – skolebørnene møder altså ingen farlig trafik på stien.

Projektet udspringer fra en workshop der blev afholdt på den lokale folkeskole i Egedal. Eleverne blev spurgt, hvordan de kunne motiveres til at tage cyklen til skole – og samtidigt huske cykelhjelmen. Eleverne arbejdede sig frem til en række forslag – bl.a. savnede skolebørnene at se dyrene der græssede på marken om vinteren.

Projektet er en del af InterReg-projektet Lightning Metropolis og bliver støttet af Vejdirektoratets Supercykelstipulje. Tilbage i efteråret 2017 blev IDadvice en del af holdet og stod for, at levere den tekniske del af designet.

 

Cykelsti med RFID-teknologi

Den tekniske del af designet er udviklet af IDadvice – et system som er bygget op omkring RFID-teknologien som er trådløs dataoverførsel. ZOO-dyrene langs med stien kan ved hjælp af en RFID-chip placeret i de forbipasserendes cykelhjelme, aflæse hvornår det særlige lys skal tændes.

Den udleverede label med chip og sensor placeres vandret på cykelhjelmen. Herefter skal chipnummeret aktiveres – nu vil ZOO-dyrene registrerer når en cyklist nærmer sig og lysene tændes. Der kan i alt mødes 9 ZOO-dyr langs med cykelstien. De selvlysene dyr er lavet af stålplader med en lag på lag konstruktion med lysene akryl i midten.

Læs meget mere teknologien bag RFID-cykelsti med lysene dyr her.

SuperZOOkelsti

© 2018 by ID-Advice.dk. All Rights Reserved

[Kleo_social_icons]

Log in with your credentials

Forgot your details?