RFID cykelregistrering til cykelbyer og andre cykelprojekter

Med RFID cykelregistrering via RFID-chip på cyklen bliver det muligt, at registrere antallet af cyklister, og samtidig kan hver enkelt cyklist se sin personlige cykelstatistik.

IDadvice har udviklet en universal RFID-boks, der ved hjælp af en controller, en RFID-læser og en RFID-tag (monteret på cyklen), registrerer alle cykler. Udstyret er meget fleksibelt, og kan integreres i mange forskellig cykel-projekter; Cykelbyer, i kampagner og i tidtagningssystemer.

Alle registreringer i systemet sker, til forskel fra andre cykelprojekter, automatisk. Når en cyklist med RFID-chip kører forbi en RFID-boks, sker der automatisk en registrering af cykel-ID og tidspunkt.

Det første system med RFID-cykelbokse blev installeret i Fredericia Cykelby i 2011 med 17 registreringsbokse og knapt 6.000 designede cykelchips. RFID-cykelboksen kan også leveres i en mobil udgave og integreres til tidtagningssystemer ved cykelløb.

Hvad gør RFID-boksen?

På alle cykler, der er tilmeldt systemet, er der monteret en specialdesignet RFID-chip på forhjulet. Chippen monteres meget simpelt med 2 strips.

Når en cykel kommer forbi en boks inden for en afstand af 6-8 meter (i enkelte tilfælde helt op til 11 meter), registrer boksen cyklens chipnummer og sender det lokalt eller via internettet til en server, der behandler dataene. Systemet er enkelt at betjene, og meget driftsikkert (også med hensyn til registrering af ID og tid).

Hvad kræves der af installationer til RFID-boksen?

Boksen skal bruge 230V strøm samt forbindelse til en server. Adgang til internettet kan ske via trådløst netværk eller mobilt bredbånd 3G/4G.

RFID-boksen er designet som en robust udendørs boks, der kan registrere forskellige former for køretøjer. Boksen vil derfor også være velegnet til RFID-registrering af f.eks. lastbiler ved brovægte, adgang for biler til parkeringsanlæg eller lignende.

© 2024 by ID-Advice.dk. All Rights Reserved

Log in with your credentials

Forgot your details?