RADICAL Smart City projektet er et EU støttet projekt, der udvikler 16 digitale og mobile projekter fordelt i 8 byer i Europa. De danske partnere er Aarhus kommune, Aarhus Universitet (CAVI) og IDadvice (RFID-specialisten).

Den danske del af RADICAL Smart City projektet i Aarhus består af 2 del-projekter:

  • Cykleprojekt omhandlende sikkerhed for cyklister i centrum af byen. Projektet tager udgangspunkt i borgernes ønsker, der kom til udtryk gennem en række living labs. Igennem denne proces, har projektet udviklet sig til 2GREEN.
  • Projekt omhandlende miljøbevidsthed. Projektet er lige ledes udviklet gennem en række living labs. Resultatet blevet et miljøkort over Aarhus.

I RADICAL Smart City projektet er der 8 projekttemaer der gennemføres i 2 byer. Hver by har 2 projekttemaer.

Historik fra forløbet

RFID på cykel – præsenteret på reviewmøde i Santander

Nyt d. 24/4 2014

Rita Westergaard, Business Solution Manager i ID-advice var i april 2014 til review møde i Santander. Der blev på dette møde præsenteret 3 projekter, hvoraf cykelsikkerhed i Aarhus var ét af de præsenterede projekter.

IDadvice har som de eneste i samarbejde med det Tekniske Universitet i Athen, NTUA, testet API’er for integrationen til RADICAL platformen. Integrationen skal bruges til databaser (reposatory), samt til at hente information ved hjælp af hashtags (#) fra sociale medier. Integrationen med RADICAL platformen blev vist via en demo af Før Grønt-signalet. Da det af åbenlyse grunde ikke var muligt at flytte forsøgs-krydset fra Aarhus til Spanien, demonstrerede Rita Westergaard  i stedet konceptet ved hjælp af en cykel og chip i demonstrationslokalet. Konceptet blevet taget godt imod af såvel de andre projektpartnere som reviewerne.

Efterfølgende blev spørgsmålet ift. privacy diskuteret. Et emne som lå reviewerne meget på sinde. IDadvice havde dog allerede taget højde for dette spørgsmålet i den tekniske løsning. Løsningen balancerer således imellem at brugeren kan få personlig information (kun tænkt til brugeren selv) samt, at anonymiseret data kan bruges til at kreere Big Data. Denne løsninger mener IDadvice giver en god balance – da alle forbliver anonyme.

Living lab for RFID til cykler

Nyt d. 13/3 2014

I januar 2014 afholdtes en workshop omhandlende cykelscenariet. I dette scenarie samarbejder IDadvice med  Aarhus Cykelby – der hjalp med at finde deltagere til workshoppen via deres store netværk på Facebook ”Vi der cykler i Aarhus”. I denne workshop var ønsket at få inputs og ideer fra cyklisterne, samt bedre at forstå deres cykelvaner. Emnet privacy var særligt i fokus og blev derfor diskuteret på workshoppen. For borgerne er vigtigt, at de ikke bliver tracket ubetinget.

IDadvices næste iteration blev en demo af ”Før-Grønt signal”, som skal give cyklisterne fordel frem for bilisterne i udvalgte kryds i Aarhus C ved hjælp af RFID teknologien. Demoen blev afholdt d. 25/3 2014 hvor cykelinteresserede var velkomne til at kigge med, da der blev testet ved krydset i Christiansgade/Grønnegade/Åboulevarden.

Workshop for økoscenariet

I økoscenariet var der fokus på affaldssortering i Aarhus C med brug af RFID. For at få det bedst mulige udbytte, allierede IDadvice sig med AffaldVarme, der ligger inde med en masse viden om aarhusianernes affaldsvaner. I januar blev vores første workshop afholdt, hvor der her var inddraget borgere med interesse for affaldssortering. Borgerne kunne således dele deres holdninger omkring emnet, samt diskutere potentielle RFID løsninger.

IDadvice præsenterede en mock-up kaldet TrashTrack, der ved hjælp af RFID kan veje og tracke borgernes skrald, samt visualisere det i en app eller hjemmeside. IDadvice fik spændende respons på denne mock-up – og arbejder nu videre med en forbedret løsning der indebærer en kuffertvægt frem for en almindelig køkkenvægt.

Living Labs

Nyt januar 2014

En vigtig del af RADICAL projektet er borgerinddragelse. IDadvice har derfor deltaget i en introduktion til living labs, der havde til formål, at skabe ensrettethed i den måde der forståes living labs i Aarhus. I workshoppen deltog repræsentanter for kommunen der også er en del af projektet samt IDadvice. Fokus på workshoppen var, at forstå metoden ved living lab (som i korte træk handler om, hvordan der kan inddrages brugere i sit udviklingsarbejde), samt hvordan der kan sikres kvalitet og ensrettethed i de kommende workshops der skal afholdes.

Nogle af hovedpunkterne IDadvice kunne tage med fra denne introduktion var, at living labs skal ses som en kultur der er svær at generalisere. Den varierer derfor fra land til land, fra firma til firma. Det vigtige i living labs er at udføre eksperimenter (prototyper, eksperimenter, brugerinddragelse) for derigennem, at udforske mulige problemstillinger.

Erfaringerne fra denne introduktion, skal bruges til at afholde workshops med borgere fra Aarhus i januar. Her skal vi undersøge brugernes holdning til hhv. miljøbevidsthed og cykelsikkerhed.

 

off_-_eulogo_da

This project has received funding from the European Union’s Competitiveness and Innovation Framework Programme under grant agreement no 325138.

© 2024 by ID-Advice.dk. All Rights Reserved

Log in with your credentials

Forgot your details?